Category: Uncategorized

Sure, lunefulde buschauffører og kedelige, pukkelryggede kontordamer med pagehår. Det er et par klassiske stereotyper om ældre medarbejdere, som de fleste af os nok kan genkende i en eller anden grad.

Og selvom eksemplerne her måske nok er en anelse overdrevne – det medgiver jeg gerne – så lever fordommene om den ældre medarbejder faktisk i bedste velgående i stort set samtlige brancher på det danske arbejdsmarked. Det viser en ny rapport om seniorer på arbejdsmarkedet, der er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Ph.d. og lektor ved institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Jeevitha Yogachandiran Qvist, der er en af hovedforfatterne af rapporten, udtaler om tendensen:

»Yngre og ældre medarbejdere bliver stort set vurderet ens af arbejdsgiverne på de forskellige karakteristika, vi har kigget på.«

Og så kunne man jo let blive fristet til at tro, at det vel sådan set er meget godt, at der ikke er store branchemæssige forskelle, når det kommer til, hvordan arbejdsmarkedet ser på seniorerne. Men ifølge forskeren, er tendensen i virkeligheden blot et symptom på et langt mere grundlæggende problem:

»Det siger mere noget om, hvor indgroede de her forestillinger vi som samfund generelt har om ældre mennesker og ældre medarbejdere, end det siger noget om de reelle brancheforskelle.«, vurderer hun.

Uforløst potentiale

De negative fordomme om ældre på arbejdsmarkedet kan have ret stor betydning for seniorers trivsel og i sidste ende vilje og lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, siger Jeevitha Qvist og påpeger:

»Det er en kæmpe barriere i forhold til at få flere seniorer i job og fastholde deres nuværende job.«

Der er selvfølgelig andre faktorer, der spiller ind: økonomi, pension, deltidsordninger osv., men vi kan se i undersøgelsen, at den måde brancherne opfatter seniorerne, er ret markant og enslydende stereotypisk og at det præger den måde, arbejdsgivere møder ældre medarbejdere på, uddyber forskeren.

Også på et samfundsmæssigt plan, er det vigtigt, både nu og i fremtiden, at vi får gjort op med nogle af seniorfordommene:

»Med de demografiske udfordringer vi har, skal vi jo helst begynde at arbejde noget længere. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort op med nogle af de her stereotypiske forestillinger, vi har om den her gruppe på arbejdsmarkedet, så det bliver lettere at tiltrække og fastholde ældre medarbejdere i jobs.«, fastslår Jeevitha Qvist.

Forældet syn på alder

Det er dog ikke kun negative fordomme, der ifølge rapporten er fremherskende:

»Generelt anses medarbejdere over 60 år for at være mere fleksible, loyale og pålidelige og for at have bedre sociale færdigheder end deres yngre kollegaer.«, lyder det blandt andet i rapporten, der bygger på omkring 5000 besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til en bred palet af forskellige danske arbejdsgivere.

Seniorer er også bare mennesker

Men hvad kan vi så egentlig gøre ved det? Jeevitha Qvist mener ikke, at der findes nogle hurtige snuptags- løsninger på problemet, men slår fast, at vi som samfund godt kan blive bedre til i højere grad at se ældre mennesker som de individer, de jo også er. Individer, der jo føler sig lige så forskellige fra hinanden, som alle andre føler sig forskellige fra deres jævnaldrende:

»Det er jo en meget forskelligartet gruppe. De er ens på nogle punkter, og rent fysisk kan de ligne hinanden, men de er også bare vidt forskellige mennesker, der har egne behov og præferencer, og som faktisk sjældent har så meget med alder at gøre.«, påpeger hun afsluttende.

Så næste gang din egen knotne ældre kollega opfører sig som en kæmpe boomer, eller måske er lidt gammelstædig, så husk på, at det ikke nødvendigvis er repræsentativt for alle ældre medarbejdere. De er faktisk lige så forskellige, som du og dine venner er.

Hvad vil jeg? Vil jeg overhoved noget? Jeg følte, at det hele ramlede«, fortæller Ingeborg Beck Vejen om nogle af de følelser, der op til nytår sidste år, var begyndt at fylde så meget hos hende, at hun til sidst var ved at bryde helt sammen.

Scenen er nytårsaftensdag sidste år. Normalt en dag forbundet med fest og halvtør kransekage. Men for 23-årige Ingeborg Beck Vejen er nytårsfesten dette år blevet erstattet af lidt af en livskrise. Det nye år er kommet buldrende som en uvenlig påmindelse om, at hun hverken har gang i nogen prestigefuld kandidatuddannelse eller stejl karrieretrappe.

»Jeg kunne bare ikke overskue, at det skulle blive d. 1. januar. Endnu et år, hvor jeg ikke anede, hvad jeg skulle med mit liv.«, fortæller hun.

Tydelig tendens

Ingeborg er dog langt fra den eneste unge, der har oplevet et sådan pres. I en undersøgelse fra 2024 udarbejdet af Psykiatrifonden, erklærer 57 procent af de adspurgte unge mellem 16 og 24 år sig eks. i høj eller meget høj grad enig i udsagnet:

Jeg føler kun, at jeg er god nok, når jeg har succes på næsten alle områder af mit liv.

Det er tal, der bekymrer internt i Psykiatrifonden, og som skal tages meget alvorligt, lyder det fra Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.  

Datagrundlaget i undersøgelsen bygger på 1200 unge mænd og kvinders besvarelser, der er blevet indhentet i forbindelse med Psykiatrifondens ungeindsats “Sig det højt“. Kilde Psykiatrifonden.dk

Illustration: Alexandrea Koch, Pixabay

Tal om det

Ifølge Liza Johnson taler de unge simpelthen for lidt om de ting, der kan være svære:

 »Vi kan se i undersøgelsen, at mange unge føler sig under et hårdt pres, og at de hverken taler med deres venner eller forældre om det.«

Vi skal især blive bedre til at få de unge til at snakke mere om de ting, der er svære. Når man gør det, finder man ofte ud af, at man ikke er alene om det, understreger rådgivningslederen.

Veninder ved morgenbordet

I fortvivlelsens stund gjorde Ingeborg dog alligevel noget ret modigt og vigtigt. Hun viste og delte sin sårbarhed med nogen.

»Det hele var en helt vildt stor lettelse. Jeg kunne virkelig mærke hvor mange bekymringer, der pludselig forsvandt.«, genkalder hun sig om at få sat ord på sine følelser nytårsaften hos sin mor hjemme i Odder.

Og efter en lang snak hen over morgenbordet med de tætteste veninder et par dage senere, følte Ingeborg sig nu pludselig mere ligevægtig igen. Fremtiden er hun blevet, om ikke decideret stålfast på, så i hvert fald mere afklaret omkring. Men også på et mere eksistentielt plan, gjorde oplevelsen indtryk.

I virkeligheden er det vel kun helt naturligt og okay at tvivle, vælge forkert og miste fodfæste for en stund. Så længe, man har mennesker omkring en, man kan dele det med, siger hun.

»Det er sgu nok det allervigtigste, dybest set«