Flere unge oplever mistrivsel og et stigende pres i forbindelse med fremtids- og uddannelsesvalg, viser ny undersøgelse. for 23-årige Ingeborg Beck Vejen, blev det en omvæltende oplevelse.
Af William Lønstrup
Hvad vil jeg? Vil jeg overhoved noget? Jeg følte, at det hele ramlede«, fortæller Ingeborg Beck Vejen om nogle af de følelser, der op til nytår sidste år, var begyndt at fylde så meget hos hende, at hun til sidst var ved at bryde helt sammen.
Scenen er nytårsaftensdag sidste år. Normalt en dag forbundet med fest og halvtør kransekage. Men for 23-årige Ingeborg Beck Vejen er nytårsfesten dette år blevet erstattet af lidt af en livskrise. Det nye år er kommet buldrende som en uvenlig påmindelse om, at hun hverken har gang i nogen prestigefuld kandidatuddannelse eller stejl karrieretrappe.
»Jeg kunne bare ikke overskue, at det skulle blive d. 1. januar. Endnu et år, hvor jeg ikke anede, hvad jeg skulle med mit liv.«, fortæller hun.
Tydelig tendens
Ingeborg er dog langt fra den eneste unge, der har oplevet et sådan pres. I en undersøgelse fra 2024 udarbejdet af Psykiatrifonden, erklærer 57 procent af de adspurgte unge mellem 16 og 24 år sig eks. i høj eller meget høj grad enig i udsagnet:
Jeg føler kun, at jeg er god nok, når jeg har succes på næsten alle områder af mit liv.
Det er tal, der bekymrer internt i Psykiatrifonden, og som skal tages meget alvorligt, lyder det fra Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.
Datagrundlaget i undersøgelsen bygger på 1200 unge mænd og kvinders besvarelser, der er blevet indhentet i forbindelse med Psykiatrifondens ungeindsats “Sig det højt“. Kilde Psykiatrifonden.dk
Illustration: Alexandrea Koch, Pixabay
Tal om det
Ifølge Liza Johnson taler de unge simpelthen for lidt om de ting, der kan være svære:
»Vi kan se i undersøgelsen, at mange unge føler sig under et hårdt pres, og at de hverken taler med deres venner eller forældre om det.«
Vi skal især blive bedre til at få de unge til at snakke mere om de ting, der er svære. Når man gør det, finder man ofte ud af, at man ikke er alene om det, understreger rådgivningslederen.
Veninder ved morgenbordet
I fortvivlelsens stund gjorde Ingeborg dog alligevel noget ret modigt og vigtigt. Hun viste og delte sin sårbarhed med nogen.
»Det hele var en helt vildt stor lettelse. Jeg kunne virkelig mærke hvor mange bekymringer, der pludselig forsvandt.«, genkalder hun sig om at få sat ord på sine følelser nytårsaften hos sin mor hjemme i Odder.
Og efter en lang snak hen over morgenbordet med de tætteste veninder et par dage senere, følte Ingeborg sig nu pludselig mere ligevægtig igen. Fremtiden er hun blevet, om ikke decideret stålfast på, så i hvert fald mere afklaret omkring. Men også på et mere eksistentielt plan, gjorde oplevelsen indtryk.
I virkeligheden er det vel kun helt naturligt og okay at tvivle, vælge forkert og miste fodfæste for en stund. Så længe, man har mennesker omkring en, man kan dele det med, siger hun.
»Det er sgu nok det allervigtigste, dybest set«