Bagmænd udnytter svage som stråmænd: Social udsat tog skraldet i sag om svindel og hvidvask

En 33-årig mand blev tirsdag dømt for hæleri og bedrageri i Aarhus byret. Manden var tiltalt i fire forhold i sagen, der blandt andet omhandlede et hævet beløb i kontanter på over 46.000 kroner. Penge, tiltalte i retten ikke ville redegøre hvor kom fra, men som han efter egen forklaring i retten blot »hjalp en ven« med at hæve.

Af William Lønstrup

I Aarhus byret erkender den 33-årige tiltalte mand sig tirsdag eftermiddag ret hurtigt skyldig i tre ud af fire forhold i en sag om hæleri og bedrag tilbage fra 2022. Han er tiltalt i fire forhold helt tilbage fra 2022. Det drejer sig om to forhold for hæleri og to for bedrageri. Under retsmødes må det siges, at der er omfattende beviser i sagen, der blandt andet indeholder kontoudtog og beskedkorrespondancer i tiltaltes navn. Samtidig viser det sig også ret tydeligt, at forsvareren har fået overbevist sin klient om de fordele, der findes ved at samarbejde med retten og hurtigt erkende de forholdte anklager. Det er ikke en tilståelsessag, men grænsende til det.

Derudover siger den 33-årige tiltalte kun meget få ord under hele retsmødet. Mest bemærkelsesværdigt er det derfor også, da han af anklageren bliver udspurgt om detaljerne vedrørende de cirka 46.000 kroner, tiltalte er blevet overført og derefter har hævet i august 2022. Anklageren spørger ham gentagne gange den tiltalte hvor pengene kommer fra, hvorfor det skulle hæves i kontanter, og hvad de er blevet brugt på. Efter hvert spørgsmål er der stille i hvad der føles som flere minutter, inden den tiltalte hver gang meget lavmælt og foroverbøjet svarer:

 »Det ved jeg ikke«, ned i den klassiske sorte retsmikrofon foran ham.

Det fortsætter i noget tid – frem og tilbage – indtil anklageren løber tør for spørgsmål og forsvareren derefter kan begynde forsvaret af sin klient.

»Var du ikke klar over, at det ikke var helt lovligt, det du gjorde?«

»Nej, det var jeg ikke«, svarer tiltalte, igen meget lavmælt.

Herefter er der er stille i retslokalet. Efter et par sekunder skæver tiltalte forsigtig over mod sin forsvarer, der med et fast blik kigger insisterende på sin klient. Nu retter tiltalte sig en anelse op fra en ellers meget foroverbøjet stilling og begynder langsomt at forklarer hen mød forsvareren. Han hævede de 46.000 for at »hjælpe en ven«, siger han. En ven, han ikke kendte i forvejen, men som han havde mødt samme i aften, i byen i Aarhus, og som ville give ham 5000 kroner for det, udtaler han. Han udtaler samtidig, at han ikke ved noget om, hvor vennens penge kom fra, og vil heller ikke udtale sig om vennens navn eller andre forbindelser til denne ”ven”, da anklageren efterfølgende spørger ind til denne og tiltaltes forhold.

Det vidner om en ærgerlig men kendt tendens i de kriminelle miljøer. Bagmænd, der lukrerer på udsatte mennesker på kanten af samfundet til at lave det rigtig risikofyldte kriminalitet for dem. Den tiltalte i sagen her er tidligere straffet, har været i støttebehandling i det offentlige gennem en årrække og lider af ustabilt mental helbred. Umiddelbart et nemt offer for kriminelle, der ikke selv vil løbe risikoen at skulle tage turen gennem retssystemet. Og selvom hvidvask forekommer relativt lidt i Danmark sammenlignet med mange andre lande, så fastslår Den Nationale Risikovurdering for Hvidvask i deres rapport fra 2022, at der stadig hvidvaskes for milliarder i Danmark, og at bagmænd bliver bedre og bedre til at skjule sig bag komplekse kriminelle netværk, hvor der typisk kan være mange led fra dem der egentlige nyder udbytte af kriminaliteten, til dem, der på gadeplan løber den største risiko for en brøkdel af fortjenesten. I de senere år har der også været flere direkte eksempler på endda store millionhvidvaskningssager, hvor bagmænd har udnyttet socialt udsatte mennesker til at stå med hele det juridiske ansvar som eks. direktører for selskaber, der reelt set har fungeret som såkaldte fakturafabrikker brugt til hvidvask, som det var tilfældet med den 29-årige jyske mand på kontanthjælp, der i 2021 blev dømt for omfattende hvidvask i 2021 ved Aarhus byret, men som man hurtigt fandt ud af blot agerede stråmand.

Tilbage i retten i Aarhus tyder noget på, at den 33-årige tiltalte måske er offer for noget af det samme. I så fald er han loyal, for han nægter at udlevere nogen som helst form for oplysninger om hvem denne ”ven” er, hvor pengene kom fra, eller hvad de evt. skulle bruges til.

Og det ender da også med, at tiltalte efter lidt spontan rådslagning med sin advokat erkender de to forhold om bedrageri efter straffelovens § 279, samt det ene af de to andre forhold jf. straffelovens §§ 290 og 290a vedrørende hæleri, han i samme ombæring også er tiltalt for. Domsafsigelsen lyder derfor på en betinget 60 dages fængselsdom afsagt af en enig domsmandsret ved Aarhus byret.

Gamle sure nisser eller gråt guld? Fordommene om den ældre kollega hersker stadig på arbejdsmarkedet

De klassiske stereotyper om den ældre medarbejder dominerer stadig vores opfattelse af ældre medarbejdere på tværs af stort set samtlige brancher, viser ny rapport om seniorer på arbejdsmarkedet. Vi skal ‘gøre op med stereotypiske forestillinger om seniorerne’, udtaler ekspert.

Af William Lønstrup

Sure, lunefulde buschauffører og kedelige, pukkelryggede kontordamer med pagehår. Det er et par klassiske stereotyper om ældre medarbejdere, som de fleste af os nok kan genkende i en eller anden grad.

Og selvom eksemplerne her måske nok er en anelse overdrevne – det medgiver jeg gerne – så lever fordommene om den ældre medarbejder faktisk i bedste velgående i stort set samtlige brancher på det danske arbejdsmarked. Det viser en ny rapport om seniorer på arbejdsmarkedet, der er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Ph.d. og lektor ved institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Jeevitha Yogachandiran Qvist, der er en af hovedforfatterne af rapporten, udtaler om tendensen:

»Yngre og ældre medarbejdere bliver stort set vurderet ens af arbejdsgiverne på de forskellige karakteristika, vi har kigget på.«

Og så kunne man jo let blive fristet til at tro, at det vel sådan set er meget godt, at der ikke er store branchemæssige forskelle, når det kommer til, hvordan arbejdsmarkedet ser på seniorerne. Men ifølge forskeren, er tendensen i virkeligheden blot et symptom på et langt mere grundlæggende problem:

»Det siger mere noget om, hvor indgroede de her forestillinger vi som samfund generelt har om ældre mennesker og ældre medarbejdere, end det siger noget om de reelle brancheforskelle.«, vurderer hun.

Uforløst potentiale

De negative fordomme om ældre på arbejdsmarkedet kan have ret stor betydning for seniorers trivsel og i sidste ende vilje og lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, siger Jeevitha Qvist og påpeger:

»Det er en kæmpe barriere i forhold til at få flere seniorer i job og fastholde deres nuværende job.«

Der er selvfølgelig andre faktorer, der spiller ind: økonomi, pension, deltidsordninger osv., men vi kan se i undersøgelsen, at den måde brancherne opfatter seniorerne, er ret markant og enslydende stereotypisk og at det præger den måde, arbejdsgivere møder ældre medarbejdere på, uddyber forskeren.

Også på et samfundsmæssigt plan, er det vigtigt, både nu og i fremtiden, at vi får gjort op med nogle af seniorfordommene:

»Med de demografiske udfordringer vi har, skal vi jo helst begynde at arbejde noget længere. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort op med nogle af de her stereotypiske forestillinger, vi har om den her gruppe på arbejdsmarkedet, så det bliver lettere at tiltrække og fastholde ældre medarbejdere i jobs.«, fastslår Jeevitha Qvist.

Forældet syn på alder

Det er dog ikke kun negative fordomme, der ifølge rapporten er fremherskende:

»Generelt anses medarbejdere over 60 år for at være mere fleksible, loyale og pålidelige og for at have bedre sociale færdigheder end deres yngre kollegaer.«, lyder det blandt andet i rapporten, der bygger på omkring 5000 besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til en bred palet af forskellige danske arbejdsgivere.

Seniorer er også bare mennesker

Men hvad kan vi så egentlig gøre ved det? Jeevitha Qvist mener ikke, at der findes nogle hurtige snuptags- løsninger på problemet, men slår fast, at vi som samfund godt kan blive bedre til i højere grad at se ældre mennesker som de individer, de jo også er. Individer, der jo føler sig lige så forskellige fra hinanden, som alle andre føler sig forskellige fra deres jævnaldrende:

»Det er jo en meget forskelligartet gruppe. De er ens på nogle punkter, og rent fysisk kan de ligne hinanden, men de er også bare vidt forskellige mennesker, der har egne behov og præferencer, og som faktisk sjældent har så meget med alder at gøre.«, påpeger hun afsluttende.

Så næste gang din egen knotne ældre kollega opfører sig som en kæmpe boomer, eller måske er lidt gammelstædig, så husk på, at det ikke nødvendigvis er repræsentativt for alle ældre medarbejdere. De er faktisk lige så forskellige, som du og dine venner er.

Ingeborg fik fremtidsangst: »Jeg følte, at det hele ramlede«

Flere unge oplever mistrivsel og et stigende pres i forbindelse med fremtids- og uddannelsesvalg, viser ny undersøgelse. for 23-årige Ingeborg Beck Vejen, blev det en omvæltende oplevelse.

Af William Lønstrup

Hvad vil jeg? Vil jeg overhoved noget? Jeg følte, at det hele ramlede«, fortæller Ingeborg Beck Vejen om nogle af de følelser, der op til nytår sidste år, var begyndt at fylde så meget hos hende, at hun til sidst var ved at bryde helt sammen.

Scenen er nytårsaftensdag sidste år. Normalt en dag forbundet med fest og halvtør kransekage. Men for 23-årige Ingeborg Beck Vejen er nytårsfesten dette år blevet erstattet af lidt af en livskrise. Det nye år er kommet buldrende som en uvenlig påmindelse om, at hun hverken har gang i nogen prestigefuld kandidatuddannelse eller stejl karrieretrappe.

»Jeg kunne bare ikke overskue, at det skulle blive d. 1. januar. Endnu et år, hvor jeg ikke anede, hvad jeg skulle med mit liv.«, fortæller hun.

Tydelig tendens

Ingeborg er dog langt fra den eneste unge, der har oplevet et sådan pres. I en undersøgelse fra 2024 udarbejdet af Psykiatrifonden, erklærer 57 procent af de adspurgte unge mellem 16 og 24 år sig eks. i høj eller meget høj grad enig i udsagnet:

Jeg føler kun, at jeg er god nok, når jeg har succes på næsten alle områder af mit liv.

Det er tal, der bekymrer internt i Psykiatrifonden, og som skal tages meget alvorligt, lyder det fra Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.  

Datagrundlaget i undersøgelsen bygger på 1200 unge mænd og kvinders besvarelser, der er blevet indhentet i forbindelse med Psykiatrifondens ungeindsats “Sig det højt“. Kilde Psykiatrifonden.dk

Illustration: Alexandrea Koch, Pixabay

Tal om det

Ifølge Liza Johnson taler de unge simpelthen for lidt om de ting, der kan være svære:

 »Vi kan se i undersøgelsen, at mange unge føler sig under et hårdt pres, og at de hverken taler med deres venner eller forældre om det.«

Vi skal især blive bedre til at få de unge til at snakke mere om de ting, der er svære. Når man gør det, finder man ofte ud af, at man ikke er alene om det, understreger rådgivningslederen.

Veninder ved morgenbordet

I fortvivlelsens stund gjorde Ingeborg dog alligevel noget ret modigt og vigtigt. Hun viste og delte sin sårbarhed med nogen.

»Det hele var en helt vildt stor lettelse. Jeg kunne virkelig mærke hvor mange bekymringer, der pludselig forsvandt.«, genkalder hun sig om at få sat ord på sine følelser nytårsaften hos sin mor hjemme i Odder.

Og efter en lang snak hen over morgenbordet med de tætteste veninder et par dage senere, følte Ingeborg sig nu pludselig mere ligevægtig igen. Fremtiden er hun blevet, om ikke decideret stålfast på, så i hvert fald mere afklaret omkring. Men også på et mere eksistentielt plan, gjorde oplevelsen indtryk.

I virkeligheden er det vel kun helt naturligt og okay at tvivle, vælge forkert og miste fodfæste for en stund. Så længe, man har mennesker omkring en, man kan dele det med, siger hun.

»Det er sgu nok det allervigtigste, dybest set«